FAQ - Altan / Balkon Montage
Her finder du spørgsmål og svar vedrørende montage af Scandinavian Steelhouse altaner og balkoner
Får jeg en montagevejledning?
Ja., Der medfølger altid en montagevejledning til hver eneste Scandinavian Steelhouse altan/balkon. Vejledningen sendes afsted sammen med
balkonen.
Kan jeg selv montere altanen/balkonen, eller skal det være et aut. håndværkerfirma?
Samtlige Scandinavian Steelhouse balkoner er konstrueret således, så de kan monteres af alle - også som gør-det-selv projekt - og helt uden brug af kran.
Ønsker du ikke selv at montere altanen/balkonen, så få en lokal håndværker (typisk en tømrer) til at udføre montagen - eller - du
kan kontakte et af de montagefirmaer, som vi samarbejder med, og som har stor erfaring med montage af Scandinavian Steelhouse altaner og balkoner.
Kan I anbefale et montagefirma?
Ja. Disse firmaer har stor erfaring i montage af Scandinavian Steelhouse balkoner. Foretager også opmåling m.v. Se montører
Kan jeg undgå afstivninger på de facademonterede altaner/balkoner?
Nej, der skal monteres afstivninger på disse modeller. Som standard medfølger der afstivninger
til gelænder. Der er to muligheder for at erstatte disse afstivninger:
1) Der kan monteres to skråstivere under altanen/balkonen.
2) Der kan monteres to udliggerjern, som fastgøres i bjælkelaget i
etageadskillelsen. Denne løsning benyttes primært til nybyggeri samt
renovering, da udliggerjern skal ind under gulvet i
etageadskillelsen.
Jeg har en dør, der åbner udad. Kan den åbnes, når de mindre altaner/balkoner er monteret?
Som tommelfingerregel kan enkeltdøre på op til 90 cm. i karmmål åbnes på de facademonterede modeller, hvor der er plads til cafébord og to stole.
I de fleste tilfælde kan dobbeltfløjede døre åbne udad på samtlige balkon modeller. Det anbefales, at der måles efter i det specifikke tilfælde.
Skal der pakninger/mellemlæg imellem balkon og husmur (facademonterede)?
Afhængig af væggens skævhed kan det være nødvendigt at montere mellemlæg (evt. murpap) ved nogle af monteringspunkterne.
Hvor højt kan søjleunderstøttede altaner/balkoner monteres?
Søjleunderstøttede altaner/balkoner leveres som standard med søjler,
der kan benyttes op til en balkon med en færdighøjde på max. 2,95 m over terræn. For højder over 2,95 m leveres længere søjler. Kontakt
os med din højde over terræn, så finder vi en søjle der passer.
Vi bor i en etageejendom - kan de søjleunderstøttede altaner/balkoner monteres på flere etager over hinanden?
Ja, det kræver blot, at vi laver nogle ændringer i konstruktionen samt foretager brandsikring af balkonen.
Skal der bruges kran/lift for at montere de større, søjleunderstøttede altaner/balkoner?
Som udgangspunkt nej. Alle større altaner/balkoner fra Scandinavian Steelhouse er opbygget af sektioner, der maximalt vejer ca. 100 kg. pr. sektion,
og som samles sektion for sektion.
Kan de større balkoner med søjleunderstøtning monteres med søjlerne stående på underlaget, fx. flisebelægning?
Ja, men vi anbefaler at søjlerne nedstøbes i et betonfundament for at opnå tilstrækkelig stabilitet i balkonen.
Ønskes søjlerne placeret ovenpå fast underlag, så kontakt os herom.
Næste FAQ punkt
Forrige FAQ punkt
Ubegrænset rådgivning
Hos Scandinavian Steelhouse får du ubegrænset rådgivning til dit altan/balkon projekt!
Det betyder, at støder du på tvivl og
spørgsmål, når du skal vælge den rette balkon til din bolig, eller undervejs i montageopgaven, så stiller vi al vores
rådgivning og knowhow til rådighed for dig - helt og aldeles gratis, naturligvis.
Ring eller mail til os - så hjælper vi dig videre.
Valg af balkon
Skal der være plads til to stole og cafébord - eller hele familien, potter og planter?
Læs om valg af den rette altan/balkon