Spørgsmål
|
Svar
|
Er der forskel på en altan og en balkon?
|
Nej. Det er to ord for samme ting.
|
Jeg ønsker en balkon. Skal jeg vælge en balkon med værn i vandret eller lodret mønster?
|
En smagssag.
Når vi har valgt at udforme størstedelen af vore balkoner med værn i lodrette balustre, skyldes det:
1. At småbørnsforældre ikke skal bekymre sig om, at mindre børn bruger værnet som stige, og klatrer ud over balkonen.
2. At stadig flere og flere kommuner ikke giver byggetilladelse til balkoner med værn i vandrette rør (med begrundelse i pkt. 1 ovenfor).
Dette er ting, som du tidligt bør have med i overvejelserne, når du vælger en balkon.
|
Jeg har set balkoner med værn med store kryds (X) som mønster. Hvorfor har I ikke dem i programmet?
|
De opfylder ikke bygningsreglementet m.h.t. krav om gelændertæthed (børn m.fl. kan kravle/falde ud gennem værnet).
|
Jeg kunne godt tænke mig en balkon med værn i glas. Laver I det?
|
Ja. Alle vores balkoner kan fremstilles, så de er forberedt for montage af glas istedet for almindeligt værn.
Vær dog opmærksom på, at glas ikke giver læ på balkonen! Glasset betyder, at vinden 'bremses op', hvorefter den 'kastes' over glasset og optræder som turbulens på balkonen istedet. Så resultatet er det samme.
Vær også opmærksom på, at glasset jævnligt skal pudses (på begge sider!) for at forblive en pæn løsning. Derfor er glas absolut ikke vedligeholdelsesfrit.
|
Balkonerne ser lette ud. Er de lige så stærke som min gamle altan/balkon i træ/mursten? |
Ja! Med anvendelse af stål er det muligt at lave en konstruktion, som ser let og luftig ud og som samtidig er stærkere end en tilsvarende model i træ.
Altaner i træ kan virke tunge og bastante, og bliver derfor nemt for dominerende for huset.
Vi mener, at en balkon skal bidrage til husets linier - ikke overskygge dem.
Balkonerne er konstrueret efter
DS 409/410 og DS412.
|
Skal jeg søge om byggetilladelse til montage af en balkon?
|
Ja - som ved enhver anden facadeændring, er det en god ide at spørge din kommune til råds først.
I nogle kommuner henholder man sig til en simpel anmeldelsespligt - i andre kommuner skal man indsende byggetilladelse.
Skema til brug for byggetilladelse kan hentes her >.
|
Jeg har brug for at se søjleplaceringen på de forskellige søjleunderstøttede balkoner. Hvordan ser jeg den?
|
Under hver enkelt balkon model findes en målskitse, som kan downloades/printes. Her kan du se søjleplaceringen og alle relevante mål.
Denne målskitse kan også vedlægges byggeansøgningen, da den indeholder alle balkonens dimensioner.
|
Hvad vejer balkonerne?
|
Facademonterede standard-balkoner vejer fra 50-150 kg. Søjleunderstøttede standardbalkoner sammensættes af sektioner, der max. vejer 100 kg pr. stk.
|
Hvor mange voksne er der plads til på de forskellige modeller?
|
For de mindre modeller såsom Adelaide og Barossa/Darwin/Perth kan der være fra 2 til 6 voksne. For de øvrige større modeller henviser vi til det angivne gulvareal.
|
Hvor meget måler balkonerne indvendigt?
|
Alle angivne dimensioner er udvendige mål. Hvis der er angivet specifikt gulvareal, så er dette det indvendige gulvareal.
|