altan logo


pil Retur til FORSIDE



Om vore altaner ...

Sikkerhed for høj kvalitet
Vores omfattende program af altaner er resultatet af viden, innovation og årelang erfaring med konstruktion og fremstilling af sådanne produkter i stål. For hver enkelt altan model er der lagt vægt på styrke, bestandighed, design, funktionalitet - og ikke mindst høj kvalitet.

For alle vore altaner gælder, at vi foretager FEM analyser (Finite Element Method) af alle bærende konstruktioner, ligesom alle altanerne opfylder kravene i bygningsreglement for villaer og rækkehuse og er konstrueret i henhold til DS.

I Scandinavian Steelhouse har vi produceret altaner siden 1996 og kan i dag tilbyde alle danske husejere vore altaner - alle i en prima kvalitet til en yderst fair pris.

Vi lagerfører alle standardmodeller i vort produktprogram og kan derfor tilbyde leveringstider på blot 4 dage.


Stor arkitektonisk effekt
Sortimentet omfatter mange varianter, så det altid er muligt at finde netop dén model, som passer bedst til din bolig og dit behov.
Det er således nemt at give et helt nyt udtryk til dit bestående hus, nye muligheder i forbindelse med restaurering af et ældre hus, eller mulighed for at tage altanerne med i overvejelserne, allerede når et nyt hus stadig er på tegnebrættet. Rent arkitektonisk byder altanerne på store muligheder for at ændre og tilføre husfacaden nye spændende facetter - og mulighed for at sætte dit helt personlige præg på boligen - også udendørs.


Intet/minimalt vedligehold
Vi mener, at når man har fået sin altan, så skal fritiden ikke bruges på at lave vedligehold på altanen, men derimod på at nyde fritiden på altanen.

Derfor er alle vore altaner fremstillet i varmforzinket stål, hvilket ikke kræver vedligehold. Varmforzinkningen er en effektiv overfladebehandling, som sikrer, at altanen aldrig ruster - men bevarer sin nuværende overflade og udseende (læs kort om varmforzinkning her). Gulvbelægningen i vores søjleunderstøttede altaner består af trykimprægnerede strøer med terrassebrædder i hårdttræ. Vores facademonterede altaner har gulvbelægning med strøer i varmforzinket stål og terrassebrædder i hårdttræ.

Hårdttræ kræver minimalt eller intet vedligehold. Man kan vælge at lade det forblive ubehandlet, hvorved det med tiden vil få en sølvgrå patina - eller man kan vælge at oliebehandle det en gang om året.
Disse faktorer sikrer en meget lang levetid for vore produkter. Derved spares ressourcer og miljøet skånes - ligesom det skaber tilfredse kunder langt ind i fremtiden.


Få et ekstra rum i det fri
Altaner på facaden bidrager med nyt liv til huset - og giver ligeledes husets beboere mulighed for at flytte noget af det indendørs liv udenfor og nyde friluftslivet fra oven.

Så åbn døren og træd udenfor - og nyd det nye, ekstra rum i det fri ...



altan adelaide


altan melbourne6


altan perth


altan darwin
Køb din Scandinavian Steelhouse balkon i dit lokale byggemarked - dér hvor du plejer at købe byggematerialer til dit hus. Kan det blive nemmere?