Valg af altan / balkon model
Ved valg af en altan/balkon til din villa, kan du nedenfor se, hvad der bør tages højde for, før indkøb af en balkon balkon.
Til højre finder du den helt uundværlige 'Opmålings-Guide'.
Vi prioriterer den personlige kontakt med dig højt, så støder du på spørgsmål undervejs, er vi klar til at hjælpe dig med rådgivning og viden omkring alt vedrørende altaner/balkoner. Ring til os
på tlf. 55 96 53 98 eller send en mail.
Altan/balkon størrelse
Skal der være plads til en, to eller ti på din altan/balkon.
Ønsker du en mindre balkon, med mulighed for at nyde morgenkaffen i det fri, eller ønsker du en stor balkon med rum til spiseplads, legeplads, udekøkken etc.?
Eller måske blot en dekorativ balkon - et sted at lufte dynen og live husets 1. sal op med en enkelt grøn plante?
Du er ligeledes nødt til at tage højde for, hvilke modeller der fysisk er plads til på din husfacade samt hensyntagen til evt. eksisterende dør/vinduesparti.
Det eneste du skal bruge her er et målebånd. Se Opmålingsguiden til højre.
Udformning af altan/balkon
Skal du vælge en buet, rund, firkantet eller trekantet balkon? Visse villatyper indbyder til en bestemte facon, men i langt
de fleste tilfælde er det en individuel smagssag. Lad dig evt. inspirere af billederne på denne hjemmeside eller i vores katalog.
Er du i tvivl, er du altid meget velkommen til at maile/sende os et foto af dit hus/den facade, hvor balkonen ønskes placeret. Så kigger en af vores designere
på det og kommer med forslag til valg af den rette model til netop din villa. En balkon er en langsigtet investering og skal
naturligvis være den helt rigtige til huset.
Altan/balkon værn
Enhver Scandinavian Steelhouse altan/balkon fremstilles med værn med lodrette rundstål eller værn med hærdet,
lamineret sikkerhedsglas.
Er der tale om en buet balkon leveres hærdet, lamineret og buet glas, så slutresultatet bliver smukt og elegant.
Og bemærk! Hærdet, lamineret, buet glas må ikke forveksles med plexi'glas' (=plastik!)
Værn med vandrette stål udgik i 2010 fra vores lagerførte sortiment, da børn kan bruge det som en stige og klatre på værnet.
Men, selvfølgelig kan vi lave det på bestilling, hvis din drømmebalkon skal se sådan ud.
Materialer og design
En altan/balkon må aldrig virke dominerende i forhold til huset. Med varmforzinket stål er det muligt at lave
superstærke konstruktioner, der visuelt fremstår meget enkle og lette.
Vores designere sørger samtidig for, at det 'kølige stål' formgives og 'blødes op',
så enhver Scandianvian Steelhouse altan/balkon fremstår stilren, elegant og med de helt rigtige linier - og med et udseende,
som passer til og klæder den danske byggestil.
Materialerne varmforzinket stål (også engang kaldet galvaniseret stål) og hårdttræ skaber en flot kontrast og klæder hinanden utrolig godt.
De er samtidig afdæmpede og diskrete og kan derfor nemt kombineres med alle typer af huse og materialer.
Varmforzinket stål og hårdttræ er samtidig materialer, der egner sig til det danske klima. Og det skal være hårdttræ, da dette er den
eneste trætype, der i længden kan tåle at ligge vandret i dansk udeklima. Hårdttræ kan oliebehandles, hvis ønsket.
Varmforzinket stål kræver intet vedligehold.
Er du stadig i tvivl?
Er du stadig i tvivl om, hvilken altan/balkon du skal vælge? Så kontakt os på tlf 55 96 53 98. Vi stiller
gerne al vores knowhow og rådgivning gratis til rådighed for dig.
Nem guide
Opmåling
Find hurtigt ud af, hvilken altan/balkon du har plads til på din villa.
1. Mål bredden på dit hus
(I det viste eksempel er bredden = 8 m)
Huse med 1. sal er som regel udformet med 45 graders taghældning, hvilket er ensbetydende med, at balkonen skal starte minimum 1 meter
inde på facaden - målt fra hjørnet af huset (se tegning). Således undgår du, at balkonens gelænder, som er 1 meter højt, stikker op over taget.
2. Husets bredde fratrækkes nu de 2 x 1 meter
(8 m minus 2 m = 6 m)
3. Facit (= de 6 m) svarer til den max. bredde, som balkonen kan have
Breddemål er oplyst under hver altan/balkon model - her på siden eller i vores katalog.
Hvilken max. dybde din balkon kan have, afhænger bl.a. af forholdene under balkonen, afstand til skel m.v.
Bemærk, at taghældningen kan variere fra de 45 grader, ligesom der kan være andre hensyn at tage på netop din ejendom.
Se altan/balkon modeller